Valg af sports BH

Peter Leerskov 27. Dec 2016
Hvis du er aktiv i din fritid, er det vigtigt at du investerer i en god sports BH på samme måde som du ville investere i et par gode sko til sport. Hvis du har en stor barm, kan det være ubehageligt eller smertefuldt at dyrke high-impact træning uden den rigtige støtte til brysterne.

Din hud og brystvævet kommer i bevægelse når du dyrker sport, og en sports BH med en god pasform vil begrænse bevægelserne og reducere eventuelle skader på brystvævet.

Der er mange forskellige slags sports BHer til kvinder med stor barm og man kan dele dem op i to kategorier: indkapsling og kompression. Når du ved hvilken type du foretrækker, eller hvilken der fungerer bedst for dig, så er det nemmere at finde andre modeller der også kunne fungere for dig.

Bliv inspireret af vores udvalg af sports BH'er og bliv klar til din næste træning.


Sports BHer med indkapslings funktion


Indkapsling fungerer på den måde, at den holder dine bryster adskilt. Denne type sports BH løfter dit bryst op og væk fra kroppen og materialet afdækker et større område end normalt for at reducere stød. Denne type sports BH vil også normalt have bøjler, og den ligner din hverdags BH i den måde den adskiller brystet på.

Sports BHer med kompression


Kompressions BHen vil holde dit bryst tæt ind til din krop. Den vil normalt ikke adskille dine bryster men gøre dem flade og presse dem ind mod kroppen. Ideen med denne type BH er, at der vil opstå mindre bevægelse når brystet ligger fladt ind til kroppen.

Hvad foretrækker du?


Der er nogen sports BHer der er en kombination af indkapsling og kompression. De har normalt ingen bøjle, men vil skille brysterne let ad ved hjælp af deres struktur samtidig med at brystet også holdes ind til kroppen for at modvirke bevægelser.

Det er en stor fordel at prøve begge typer sports BH for at se hvilken du foretrækker. Det kan være den form, komfort eller støtte den giver baseret på din figur og foretrukne stil. Når du prøver en sports BH er det vigtigt at forsøge at efterligne de bevægelser du ville lave når du dyrker din foretrukne sportsart, således kan du sikre dig, at BHen giver tilstrækkelig støtte, at stropperne bliver hvor de skal og ikke gnubber eller irriterer, samt om du foretrækker en sports BH med eller uden bøjle.

Sports BH uden bøjle


Mange sports BHer er uden bøjle, du bør overveje dit behov ud fra hvilken sportsgren du dyrker. Hvis du dyrker sportsgrene som f.eks pilates eller yoga, så bøjer, strækker og vrider du kroppen. Du vil sikkert opleve at en bøjle BH i den forbindelse trykker på dine ribben. Skal man sige noget generelt om de to typer sports BHer kan man sige at Sports BHer med bøjle er bedst egnet til indkapsling og sports BHer uden bøjle er bedst egnet til kompression.

Se vores udvalg af de fine sports BH'er uden bøjle.


Sømløse formpressede sports BHer


For nylig er der opstået en trend med sømløse formpressede sports BHer, nogen vil mene er de er tunge og varme at bære, men teknologiske fremskridt har bevirket, at denne BH type er lette og består af åndbart materiale der transporterer sveden væk fra huden. Denne model giver en glat og rund form under dine toppe og minder om en hverdags BH, desuden har den ingen sømme der gnaver eller irriterer.

Skulderstropper


En anden funktion der er vigtig at fremhæve er skulderstropperne. Er de komfortable og fleksible? nogle sports BHer har brede, polstrede skulderstropper og mange har indbyggede små hægter som giver mulighed for at ændre til bryderryg. Det fungerer godt hvis du har problemer med at stopperne glider ned eller hvis du ønsker at skjule stropperne under en top. Nogle kvinder foretrækker at bruge bryderryg funktionen fordi de føler det giver bedre støtte. Prøv dig frem og find ud af hvad der fungerer bedst for dig.

Få hjælp hos Lace


Hvis du har brug for hjælp til at finde den rigtige sports BH er du meget velkommen at kontakte os. Vores BH fitting eksperter sidder klar ved telefonen. Vi tilbyder også rådgivning via Skype og Facetime.