Undgå 5 fejl
Peter Leerskov 26. May 2012
Den lille BH guide fra LACE Lingeri
Undgå 5 fejl Det er ofte sagt, men desværre stadig rigtigt: Mindst 3 ud af 5 kvinder bruger forkert BH-størrelse. Det har nu også fået forskernes opmærksomhed. Og et bud på en løsning kom her i foråret. Et erfarent engelsk forsker-team har studeret to forskellige tilgange til at finde den rette BH-pasform: den traditionelle metode og bedste pasform metoden (best fit). Deres konklusion er at vi bør smide målebåndet ud, som den traditionelle metode ellers anbefaler. I stedet bør vi bruge bedste pasform metoden, som er en slags checkliste med 5 kriterier, der kort anbefaler, hvad der giver god pasform, og - nok så vigtigt -, hvad der bare ikke fungerer. De 5 kriterier bag bedste pasform metoden er: 1) Omkredsen - må ikke være for løs eller for stram 2) Skålen - må ikke være for lille eller stor. 3) Bøjlen - hvor godt passer formen med brystet? 4) Stropperne - må ikke være for løse eller for stramme. 5) Midterstykket foran - skal nå ind til brystbenet. Herunder er de 5 kriterier uddybet med en LACE's erfaring. |
|
1a. Omkredsen - for stram Huden buler voldsomt ud over rygstykket (det elastiske bånd). Det giver en ubehagelig følelse af, at den sidder "for stramt". Foto til højre viser hvordan rygstykket sidder korrekt: Fast og vandret! Hos LACE anbefaler vi et fast siddende rygstykke. Første gang kan det virke anderledes, men vi ville jo heller ikke købe sko, der sad løst, vel? |
|
1b. Omkredsen - for løs BHen løfter sig, når armene tages over hovedet. Og rygstykket er ikke i samme højde som lige under brystet. Hos LACE kalder vi det at BHen rutscher op på ryggen (se foto til højre). Det er den hyppigste fejl vi oplever i butikkerne. Omkredsens elastiske bånd skal ligge i en vandret linie rundt om kroppen. |
|
2a. BH Skål - for lille Brystvævet buler ud over, under eller i siderne. Hos LACE ser vi oftest at den buler ud over skålen i toppen (se foto til højre). Så siger vi, at den giver "4 bryster". Og vi er jo ikke køer ;-) Skålen skal altid være fyldt ud og ikke give buler. |
|
2b. BH Skål - for stor Rynker i skålens stof (se foto til højre). Hos LACE ser vi nu sjældent dette problem i butikkerne. |
|
3. BH Bøjle - forkert form Der hvor bøjlen slutter giver den ubehag, dvs. enten på brystvævet i siden (under armhulen) eller mellem brysterne. Foto til højre viser hvor den sidder rigtigt. Hos LACE ser vi jo hver dag i butikkerne, at kvinders bryster sidder meget forskelligt. Nogle sidder fra naturens hånd mere yderligt og andre mere centreret. Derfor er det vigtigt at bøjlens form starter, hvor dit bryst starter. Hvis det ikke er tilfældet, så kan du overveje at prøve en helt anden BH form, da det ikke er sikkert, at en anden størrelse hjælper på problemet. |
|
4a. BH Stropper - for stramme Stropperne snærer ned i skuldrene. Det kan være meget ubehageligt. Og stropper bærer alt for meget af brysternes vægt. I værste tilfælde kan for stramme stropper give alvorlige problemer med myoser i nakken. Hos LACE mener vi, at stopperne kun skal klare 10-20% af støtten; resten skal omkredsen klare. Hvis det ikke var sådan, så ville en storbarmet kvinde jo heller aldrig kunne bære en stropløs BH ... og sådan nogle har vi hos LACE op til H skål. |
|
4b. BH Stropper - for løse Stropperne falder ned af skuldrene. Løsningen er normalt at justere stroppernes længde. Køb kun BH'er med justerbare stropper. Hos LACE sælger vi kun BHer med justerbare stropper. |
|
5. BH Midterstykke foran - ingen kontakt BHens forreste midterstykke har ikke kontakt med brystbenet. BHen skal lægge sig ind til brystbenet. Foto til højre viser hvor den sidder rigtigt. |
|
Konklusion - bedste pasforms metode BHens pasform er god, hvis ingen af ovenstående fejl opleves eller hvis de kan løses ved at hægter eller stropper kan justeres. |
|
Hos LACE er vi meget enige med bedste-pasform metoden, og den svarer til vores metode i butikkerne gennem 25 år. Men vi bruger dog stadig målebåndet til at starte med for at ramme
omkredsen. Til gengæld giver det ingen mening at forsøge at tage mål over brystet. Så det gør vi heller ikke hos LACE. Typisk oplever vi at kunden efter kyndig rådgivning får en mindre omkreds og en større skål end hun plejer. Det ville svare til at kunden gik i for løse sko. Det dur jo heller ikke. |
|
For stram Hos LACE oplever vi, at vores kunder er meget individuelle i oplevelsen af "for stram" rund om ryggen og hvad der er ubehageligt. Hertil kommer at BHer jo er lavet af elastisk materiale og giver sig lidt i brug. Derfor vælger mange kvinder - især de erfarne kunder med en større barm - at købe en lidt stramt siddende BH, for at den så sidder perfekt efter en uge. Andre kvinder kan slet ikke have, at rygstykket er stramt og vælger derfor en mindre stram pasform, hvorefter de normalt hurtigere må hægte sig på de inderste øser af BHens rygstykke for at undgå at BHen sidder for løst. |
|
Teknisk versus oplevet pasform? I forlængelse af kommentaren om "for stram" kan jeg nævne, at jeg hørte et fantastisk foredrag fra en amerikansk ekspert i tøjstørrelser (Alvanon). Han fortalte, at selv om man med 3D scanner-undersøgelser kunne matche en præcist udmålet BH (eller jeans), så ville 2 kvinder ikke opleve samme pasform. Vi kan måle teknisk pasform videnskabeligt, men ikke oplevet pasform hos kunden. Så to kvinder med nøjagtig samme fysiske mål (fx 75D) vil sjældent opleve samme pasform i samme 75D BH. Fordi vi alle er lidt forskellige i vores opfattelse af den rette pasform. Dertil kommer at forskellige situationer kan give forskellige indstillinger til pasform. Ofte vil man fx vælge en mere stramtsiddende sports-bh eller stropløs-bh end en BH til hverdagsbrug. |
|
Kunden ved bedst selv Bedste-pasform metode er et godt skridt fremad i en bedre rådgivning om BH pasform. De 5 fejl som metoden opridser sikrer at de værste fejl undgås. I sidste ende kan dog kun kunden selv afgøre, hvad der passer hende bedst og hvilken type BH hun føler sig bedst tilpas i. For pasform har ikke kun en teknisk, objektiv vinkel, men i særdeleshed også en meget individuel, subjektiv vinkel. |
|
Lingerie Styling Til sidst vil jeg anbefale, at du besøger en erfaren lingeributik, der er trænet i moderne pasform. Naturligvis vil jeg gerne have at alle ville besøge mine LACE butikker ;-) Ligger LACE for langt væk, så kan jeg anbefale at du prøver en autoriseret "LIngerie Styling" butik ... læs mere på www.lingeriestyling.com |
|
Vi takker Lingerie Styling for de illustrative fotos. |